HØJ KVALITET
På alle produkter
 HURTIG LEVERING
1-3 hverdage
 TILMELD NYHEDSBREV
Og få en gave!
 E-MÆRKET
En sikker dansk hjemmeside
 GRATIS FRAGT
Ordrer fra 600 DKK


"Bidt" af løb!

Oprettet d. under Ambassadør indlæg

En god ven fortalte engang, at for at forstå må man dissekere ordene. Adskille dem, bryde dem op og se ordets individuelle dele for at forstå den samlede betydning. For mig er energi et ord, der står præcis som det er. Jeg ser for mig et lyn, en portion havregryn, en der tonser afsted på atletikbanen i pace langt over et tempo, jeg nogensinde har kunne præstere. Det står altså klart i billeder. Men i ord, bogstaver, betydning og definition betegnes energi som noget der altid eksisterer og er konstant. Det omdannes. Det nedbrydes og genopstår i anden form, og så er det, at jeg kan drage paralleller mellem ordets betydning og min billedlige, subjektive forestilling af energi. Hvordan det ender ved jeg ikke, men lad os starte et sted og se, hvor ordet energi tager os hen, når det bliver et holdepunkt i min hverdag som løber, studerende og person.
 
Det der med at tænke, det har jeg gjort meget forud for tilblivelsen af det, der nu er blevet dette nyhedsbrev. Hvem er løberen Laura? Det er ikke særlig nemt at besvare, for selvom jeg efterhånden kender mig selv nogenlunde, så er jeg ikke særlig god til at komme helt tæt på – hverken på andre eller mig selv. Det er lidt angstprovokerende, for man skal for at komme helt tæt på afsløre små bidder af sig selv og ens baggrund – små bidder, som man troede var hemmeligheder, men som er ord, de fleste vil bruge for at beskrive én. Når alt kommer til alt, så jeg ved jo godt, hvem jeg selv er, men mellem at vide det og fortælle det, er der 1) noget der hedder janteloven og 2) en kæmpe personlig barriere. Begge overskrider jeg nu med fare for, at du som læser vil fremkalde dit eget billede af, hvem jeg er, ude af min kontrol. Lad os starte rejsen. En rejse hvor energi er holdepunktet, som tilsyneladende har vist sig at være byggestenen i mange aspekter af min hverdag. Enten har jeg det, eller også søger jeg det. Energi er det der får mig til at handle. Det jeg godt kan lide ved energi er netop de handlinger, det får mig til at udføre, og det er netop de handlinger, der tilsammen udgør min hverdag.
 
Det der kendetegner mig er, at jeg altid har haft overskud af energi i mit liv. I hvert fald til at løbe. Jeg har altid løbet meget. Engang var det efter en fjerbold, så blev bolden mere rund og derefter blev den mindre, den bold jeg løb efter. Da der ikke længere var flere bolde, jeg kunne løbe efter, ja så var det, at jeg begyndte at løbe, bare fordi. Fordi jeg godt kunne lide det, og den dag i dag løber jeg stadig med den helt enkle og simple forklaring, at jeg bare godt kan lide det.
 
Når jeg har overskud af energi, så er det, at jeg træner. Nu tænker du nok ”træning”? Du motionerer jo bare? Jovist, løb er glimrende motion, men jeg gør det ikke for motionens skyld – det er bare en sidegevinst – jeg gør det mest af alt fordi, jeg træner op mod et mål. Jeg træner min krop til at præstere på et givent niveau, som jeg nu sætter mig for, at jeg gerne vil præstere på. Jo større ambitioner jeg har fået, jo mere træning kræver det også, og det giver mig en eller anden tilfredshed at have et mål, jeg træner op mod. Da jeg begyndte at finde frem til, at Copenhagen Maraton 2016 skulle være MIT mål, begyndte jeg for første gang at træne som en ”løber” med coach, program og hele baduljen. Hvordan formår du at kombinere studie og løb (mange timer/km pr. uge)?
 
Det med at løbe 85-110 km om ugen samtidig med et fuldtidsstudie, venner der skal ses, arbejde der skal passes, familie der skal besøges og mad der skal laves – ja allerede bare ved at skrive det op, bliver jeg træt. Jeg ville da også lyve, hvis jeg sagde, at det er en leg. For det er det bestemt ikke. Faktisk er det mega ubalancerende at finde balance i det hele. Nogle gange lykkes det, nogle gange gør det ikke. Dage med energi på kontoen lykkes det, og det er fedt. For energi skal der til. Jeg har prøvet det der med at tænke, at man kan leve af gulerødder og postevand samtidig med at ville være verdens bedste løber. GLEM DET. Det holder ikke en meter. Du er hvad du spiser, og jeg har nu aldrig drømt om at blive en gulerod. Gad vide hvad Usain Bolt såd

 

Energi i kost. Det er altså vigtigt for mig? Ja. Kost til hverdag skal give energi, og hverdagskost for mig er balanceret bestående af masser af grønt og mørk chokolade. Det må sgu da være max balance!?
Faktisk kommer jeg fra en landsbyfamilie, hvor kartofler, fars frikadeller og brun sovs var hverdagskost, og når mor var i Tyskland for at arbejde, var vi forbi den gyldne måge, hvor de hver tirsdag havde hamburgere til 5 kr. Min far havde ansvaret når mor var ude, og vi klappede i vores små fede fingre af lykke – afsted mod Aabybro og den gyldne måge det gik. Med tiden sneg gulerødder og salat sig ind, og de sidste mange år jeg boede hjemme, fik vi sund og god mad, hvilket mor gik meget op i at sikre med et hus fyldt at aktive unger.
Derfor er jeg, som I nok kan forstå, især glad for, at Rikke og Allan har været så søde at sponsorere mig. Jeg kalder dem min nøddepusher, men faktisk gemmer der sig ofte langt mere end nødder i pakken, når jeg slæber den tunge kasse gennem Aalborgs gader til stor latter for forbipasserende. Første gang jeg fik pakken, tog jeg et billede af indholdet, sendte til min mor – mor er den bedste i verden DET VED ALLE – fik et opkald, og så begyndte vi at grine. Min mor forstod jo straks, hvorfor jeg nu skulle til at vandre gennem Aalborgs gader med mine nødder. Jeg har egentlig aldrig været særlig ironisk, snarere ikonisk, så at heldet tilsmiler mig med min egen nøddepusher, er jo til at forstå.
 
Det mest oplagte sted af bruge mandler, cashewnødder, kokosflager, pekannødder og macadamianødder er i morgenmaden, ovenpå den blanding af havregryn, skyr og banan, jeg som regel starter dagen med. Når det skal gå vildt for sig, sniger der sig kakaonibs på. Mine naboer kiggede på mine kreationer med stor forundring en dag – min nabo er gravid og spiser alt – så de skulle prøve en af mine første kager. Det var så sidste gang det skete. I grunden er jeg elendig til alt der hedder bagværk og desserter. Kanonkongen kalder de mig derhjemme efter utallige forsøg med at bage brød, der aldrig rigtig killede deres smagsløg de rigtige steder. Nu rejser de langvejs fra for at smage mine kager, og det der med kanonkongen har fået en mere positiv betydning.
 
For at vende tilbage til det med at eksperimentere i et køkken, så er det for alvor her, jeg bruger produkterne fra Vangsgaard Treats. Det er meget sjældent at jeg ved, hvad jeg vil lave når jeg starter, men det er det helt fantastiske ved at stå i et køkken. Det der giver mig energi er ikke kun maden, jeg nu engang står og laver, men lige såvel dét at stå der. Du kan eksperimentere med alverdens produkter og blande de ting, du allerbedst kan lide. Se, hvad der sker og bare have fornemmelsen af, at du har det sjovt. Du er måske ikke Michelinkok, men come on – hvem gider at have så små portioner anyways!? Små portioner er ikke go’ energi, og især ikke for en løber med jydsk muld under neglene, hvis livret er buffet og gratis mad. Det med energi i min hverdag som holdepunkt har ændret sin betydning for en stund, da min hverdag i lille Aalborg er skiftet drastisk ud med store Sydney. Jeg kan huske at min dansklærer gav 02 til de, der brugte citatet ”At rejse er at leve”, så det må jeg hellere lade være med i tilfælde af, at han skulle snuble over denne artikel. I stedet vil jeg forholde mig til det faktum, at jeg både har prøvet at have energi og mangle energi hernede, og moralen i det er - for der er altid en morale i et H.C. Andersen eventyr - at energi kun kan være til stede, hvis du indtager det. Energi fra kost og balance i kroppen fra vitaminer og mineraler er alfa og omega med et energiniveau som mit, hvor jeg kan være den bedste version af mig selv, når jeg er i energioverskud.

 

Jeg læste engang en bog skrevet af supertriatleten og IKONET Rasmus Henning. Han skrev bl.a. om hvordan han finder motivation til at træne benhårdt hver evig eneste dag – noget kun de færreste kan motivere sig selv til. For at gøre en lang historie kort, så var bogen pishamrende motiverende for mig, også selvom han er triatlet. Jeg vil ikke fortælle om, hvor meget energi jeg får af at løbe, og hvor meget det beriger mit liv med energi. I stedet vil jeg komme med en anekdote:
Jeg løber gennem Limfjordstunnellen og kigger mig over skulderen. Det er borgmesteren der løber til højre for mig, men vigtigst af alt spotter jeg et kamera – sender et koket smil, og løber videre mod lyset. Jeg kan mærke en coolness, overlegenhed og overskudsagtighed, og det løbeflow – som jeg kalder det, det er sgu fedt at føle. Jeg kigger omkring mig og ser nogle hardcore nordjyder løbe i samme pace som jeg. Så får jeg flashback til Naturstimaraton 2014, Hasserisløbet 2015 og Copenhagen Maraton 2016. Alle tre er løb, hvor jeg på en eller anden måde har formået at fucke det hele op, og føle mig knap så cool. Men nu løber jeg altså der i Nørresundby, med energi og overskud i pace 4:29. Jeg er sej tænker jeg.
 
Anekdoten i sig selv er måske ligegyldig og uden relevans for alle andre end jeg. Alligevel fandt den vej blandt disse linjer, for det er de øjeblikke, de momenter af overskud, coolness og arogance, at jeg føler mig mest energisk. Når nuet giver inflation i energiniveauet, så er det altså bare fedt at være til. At være løber. At have forberedt sig med rette kost, rette træningsmængde, rette mentale optakt. Når nuet giver inflation i energiniveauet så er det at jeg tænker, at jeg aldrig vil stoppe op, slukke mit Garmin ur og tage min AaRun-singlet af. Alligevel gør jeg det jo, for livet er andet end løb, og livet går videre efter et løb. Men når det så sker, så vender jeg tilbage til at gøre nøjagtig det samme igen: Træne struktureret mod et mål, spise mad der giver energi til endnu et hårdt TRÆNINGSpas og giver mig mulighed for at tilfredsstille mine ambitioner. Det hele bliver en del af min hverdag, fordi det er et gentagende mønster af handlinger, jeg foretager mig. Så er vi tilbage ved, at energi i hverdagen er et centralt holdepunkt for mig.
 
Den 18. september gør jeg det igen – det der giver mig allermest energi, men også tager mest på energien. Denne gang i nyt territorium – hvorvidt det skal erobres eller blot opleves og nydes, det vides ikke. Det ved jeg til gengæld den 18. september kl.7.05 når jeg står ved startlinjen til mit allerførste maratonløb på den sydlige halvkugle.
For at runde det hele af vil jeg slutte med et citat fra én af de mest inspirerende personer, jeg har lagt øre til. Det går således:

 
“Jeg er et menneske, der tilstræber at udføre handlinger der gør, at de mennesker, hvis kærlighed jeg ikke kan leve uden, har nemt ved at elske mig i morgen.” - M. Albæk.

Du har nu siddet og læst dette brev, måske mens du “nød” din kaffe, en skål slik, en pose nødder eller måske har været på farten – du har givet dig tid til at tage en bid af mine hemmeligheder. Jeg håber ikke, at den tid har været spildt. Må energien være med dig.
 
/Laura Kjær, Sydney
 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar